Uddrag fra T.O.D.
et smukt hjerte ligger
foran mig ved siden af dig
der kommer flere og flere
blomster, ser jeg
mennesker, hører jeg
foran alteret sidder vi
ligger du
det er den globale
mangel på kærlighed
der gør mig ked af det
savnet at være til
i øjeblikket
jeg savner savnet
efter dig
jeg vil skrige og råbe
det hjælper ikke
gør det ikke
jeg vil være
hvile i mig
jeg vil give plads
og have den
jeg vil turde
at turde elske
at blive elsket

se nu stiger solen
af havets skød
salmer er gode
som holdepunkt
sagde karin
i en situation
hvor der ikke er
mere at holde
om
som en bæk
der snor sig
og vandet følger med
at komme ind i smerten
til en andens ord
være til i savnet
efter dig
i øjeblikket